Udendørs rokonkurrence 2024
Tekst og foto: Mogens Voigts og Benny Nielsen
Onsdag den 11. september var der inviteret til den årlige ro konkurrence i Lagunen og 16 deltagere havde tilmeldt sig.
Dagen bød på vindstille og strålende regnvejr, der var årsag til, at hele 6 af de tilmeldte ikke havde fået regntøj med, og de nåede desværre ikke frem til indskrivningen, hvilket de naturligvis var meget kede af.
Ironi kan forekomme.
Overdommer, Christian Søe måtte derfor nøjes med at sætte hold til de 2 både, der kunne deltage i konkurrencen.
Hold 1 i Øresund blev med Elin Bonde som styrmand, og Lena Truelsen, Joanna Rønn, Peter Nørup og Preben Henningsen.
Hold 2 i Drogden blev med Kurt Nielsen som styrmand og Lise Rasmussen, foreningens nye medlem, og velkommen til hende, Anne Mette Rasmussen, Niels Lykke Hansen og Preben Andersen.
Holdene kom afsted, fortsat i regnvejr, medens de uheldige, der desværre ikke nåede frem til indskrivningen, tog en tur i romaskinerne, eller kiggede fortvivlet ud ad vinduet, da de med stor beundring så de 2 både forlade havnen og ro ud til konkurrencen.
Overdommer Christian skulle ud at stå ved målstregen, og Mogens skulle være starter, en opgave som han havde studeret på Google for at være sikker på at gøre det rigtige.
Måldommer og starter var klar på deres pladser, da de 2 både ankom til startstedet, og efter lidt rykken frem og tilbage med bådene, kunne starteren endelig give signal til start.
Han råbte: Til roning klar, styrmændene råbte til roning klar, starteren løftede flaget og fløjtede i sin medbragte fløjte fra sin polititid, og bådene kom afsted.
Det så flot ud, men hvad skete der.
Elin begyndte at skrige af grin, hendes smittende grin kender alle, og det kunne høres det meste af vejen til målet.
Efter løbet spurgte jeg forsigtigt.
Hvad grinede du af. Jo sagde hun. Jeg sagde til dem i båden, at du gjorde det godt som starter, både med et flag til de blinde og en fløjte til de døve, og først bagefter vidste jeg jo, at det var lige omvendt, og så begyndte jeg at grine, og kunne ikke holde op.
De øvrige i båden troede at jeg grinede af dem, fordi de roede så langsomt, men det var ikke derfor, men jeg kunne ikke holde op.
Resultatet af konkurrencen blev, at hold 2 vandt i overbevisende stil med halvanden bådlængde til hold 1.
Efter konkurrencen havde festudvalget gjort klar til det store pølsegilde, og efter spisningen var der præmieoverrækkelse med dertil hørende gaver og champagne.
Alt i alt en god dag, selvom vejret nok var årsag til de mange ”forsinkede”, men alligevel tak til Christian for hans planlægning af konkurrencen og tak til de fremmødte for at støtte op om arrangementet.