Opdateret 15. juli 2020
Tekst og foto: Mogens Voigts, webredaktør
Onsdag den 15. juli var det min første rotur på vandet i 2020. Jeg havde tænkt længe over, om det mon var forsvarligt at starte op i disse Corona tider, men med en vejrudsigt på en vindstyrke på 2 sekundmeter, helt fladt vand skulle sæsonen starte for mig.
22 medlemmer var mødt op for at ro en tur i det gode vejr, og jeg blev sat i båd med Sven som styrmand, Bjarne Knudsen, Lis og vores nye medlem Gitte Hastrup, som er erfaren roer fra Roklubben Øresund.
Der ventede os en god tur og en masse grin med Sven som styrmand, og indlægget er ikke skrevet for at hænge nogen ud, men for at drille og at se det sjove i dagens rotur.
Vel anbragt i båden, hvor jeg sad som 1ér, lagde
vi fint fra broen, skoddede ud, fik styr på styr- og bagbord, og så blev der beordret til roning klar.
Vi kom afsted og styrede direkte mod pillerne
i modsatte side af havnen. Sæt i beordrede Sven og kiggede misfornøjet på roret, der sad på tværs af båden og derfor kunne Sven ikke styre rigtigt.
Efter at have fået fat i styrelinerne, dem sad han nemlig på, lykkedes det at få rettet roret ud, og sejladsen kunne genoptages, efter lidt korrektion af båden, og rask gik det mod ”hullet.”
Sven var nu i højt humør og foreslog, at vi skulle ro udenom Lagunen mod ”hullet”, og så hjem gennem Lagunen, og det var vi helt enige om, og Sven fortalte glad og højt om sine oplevelser i løbet af sommeren.
Vi nåede fejlfrit til ”Hullet” og nu ville Sven prøve
forskellige manøvre, som han havde lært på sit styrmandskursus.
Vi skulle ro og skodde i hver sin side således, at båden kunne vende
på en tallerken, og det gik så fint, at Sven ville prøve den anden vej også, og også her var der ingen fejl.
Glad gav Sven os lov
til at holde en lille pause, og herefter skulle det gå hjemad.
Til roning klar beordrede Sven, og båden havde direkte retning mod stensætningen
og uden at vi havde fået lov, satte vi selv i for at standse båden og skoddede ud i sikkert vand.
Hvad nu syntes Sven at tænke, han hev og sled
i styrelinerne, men lige lidt hjalp det, men da han opdagede, at det var fanglinen han sat og hev i, gik det op for ham, hvorfor han ikke kunne styre.
Det er da
også noget juks, at styrline og fangline har samme farve så man kan tage fejl forklarede han, og efter han havde fået styr på linerne, kunne vi sætte kursen mod hjemhavnen.
Der blev grinet meget i båden, og Sven tog det som en mand, at vi tog gas på ham. Hjemturen gik glat ind i Lagunen, og da vi passerede broen med den smalle gennemsejlings, kom grinet igen.
Sven var koncentreret om at styre os igennem hullet i broen, men først da vi fejlfrit kom under broen og ud kom kommandoen, ”se til årene”. Lidt sent, da
vi allerede var igennem.
Store grin igen.
Sven sad nu på resten
af turen og funderede over, hvordan han havde klaret turen som styrmand, og pludselig kom en flot orange bøje flydende forbi båden, og Gitte skyndte sig at ramme den med sin åre, og så var øllerne hjemme.
Jeg gjorde det med vilje sagde Sven efterfølgende, og for ikke at gøre ham mere ked af det, gav vi ham ret og nød vores øl.
Tak for turen til alle i båden og en særlig tak til Sven for en underholdende tur.