Opdateret 14. december 2018
Tekst og foto: Mogens Voigts, webredaktør
Så oprandt dagen, som Øresunds Ælderoere med længsel har ventet på. Den årlige julefrokost, der i år blev afholdt onsdag den 12. december 2018.
Igen i år havde mange ønsket at deltage i planlægningen af julefrokosten, og lad det være sagt med det samme. Dagen blev en stor succes godt styret af Elsebeth Wehage, der som initiativtager og tovholder fik det hele til at spille.
Bordene blev dækket, som sædvanlig med stor fantasi, deltagerne fandt deres pladser efter en godt udtænkt plan med julenisser af Ulla Lundsten, formanden bød velkommen, maden kom på det store fællesbord, og formanden udpegede det bord, der måtte komme først til fadet.
Heldigvis var det formandens eget bord, der måtte starte. Smart af formanden.
Og så gik det som det plejer. Maden blev indtaget, det samme blev de forskellige former for brændevin, og stemningen steg og steg.
Så blev der ringet på klokken, og Joanna Rønn proklamerede, at hun var blevet opfordret til at holde festtalen, hvilket hun gjorde med stor indsigt i, hvad der rør sig i klubben, og talen indeholdt mange ting, der bragte de store grin frem i salen. Godt gået Joanna.
Finn Andersen spillede vanen tro julemelodier på sit hammondorgel, tror jeg nok det hedder, og så bød Benny Nielsen ind med selvkomponerede sange, som han med sin harmonika selv spillede for med.
Det var noget medlemmerne kunne bruge,
og der blev skrålet med på sangene, så ikke et øje var tørt.
De gør det godt de 2 og er med til, at hele dagen
blev festlig og fornøjelig.
Pludselig gik dørene op, og et luciaoptog med lille Kurt som Luciabruden kom ind i lokalet skrålende sangen, der hører til optoget.
Det var et syn for guder at se og høre Kurt, Svend, Ole og Hiervagen med stearinlys i favnen skridte lokalet af, medens pigerne Grethe Andersen, Ninna Feldvoss og Hanne Kierkegaard på fornemste vis afsang luciasangen, som den burde lyde.
Maden blev spist, kaffen kom på
bordet, og de der var pålagt oprydningsopgave m.v. udførte dem til punkt og prikke. Tror jeg nok.
Så opfordrede Finn Andersen damerne til at byde herrerne op til dans, men damerne var vist lidt generte, eller også var der indtaget
for meget brændevin, for det var herrerne der måtte inklinere for de sangtrætte damer.
Men ud på gulvet kom en stor del af medlemmerne, og der blev danset, grinet og alle så ud til at hygge sig.
Men alt har jo
som bekendt en ende, og efter en laaang eftermiddag begyndte de festklædte medlemmer at sige tak for i dag, og kun de sædvanlige trofaste blev tilbage, for at rydde op efter den helt igennem succesfulde dag.
Fortsætter herunder med flere foto, video og Joannas festtale
Kære venner – jeg er jo fra dengang, hvor det var moderne at skrive breve, så jeg har sendt en julehilsen til min gamle veninde, Gitte. Nu skal I bare høre…
Kære Gitte, Du skal ikke snydes for en julehilsen, selvom jeg har lidt travlt, for jeg er på vej til julefrokost. Det foregår i den der Roklub,
jeg blev medlem af sidste år. Jeg sir’ dig, de holder nogle kanon – gode fester.
Det er som en stor familie – nogle
er kærester, ja flere er gift med hinanden, og ved du hvad? – nogle har endog mødt hinanden i Roklubben – altså Øresund – den rigtige roklub – jeg er spændt på, om det også kan ske hos ældreroerne
– vi har i hvert fald annonceret efter nye medlemmer, og der er kommet rigtig mange dejlige mænd, så man ved jo al-drig…
Der er også
flere, der har gået i skole sammen. Er det ikke fantastisk, at man kan møde gamle skolekammerater hos ældreroerne! Og der er også nogle, der har studeret sammen i Aarhus. Lille Kurt har taget sin nabo med, og en af mine gamle kolleger
fra FOA er lige blevet medlem, det er bare så hyggeligt.
Alle gør rigtig meget for, at nye medlemmer skal føle sig godt tilpas. Især
Roche-fen er opmærksom på at snakke med de nye, og han er god til at blande kortene, så man kommer ud at ro med nogle forskellige, så der ikke dannes kliker. Det er jeg bare så glad for, Gitte, for ellers var der jo ingen, der
ville ro med mig, med de korte arme og ben – nej, mig har de altså ikke været heldig med. Rochefen er også dygtig til at få puslespillet til at gå op, jeg tror kun, der har væ-ret et par gange, hvor der pludselig var
en brik i overskud!
Vi får fuld valuta for klubkontingentet. Der er faktisk 6 foreninger i én.
For det første kan vi RO en gang om ugen, men det er det mindste af det hele.
For det andet er der obligatorisk medlemskab af KAFFEKLUBBEN,
og den er et tilløbsstykke.
Jeg sir’ dig Gitte, der er fuldt hus, og nogle af de gamle har svært ved at bevare deres faste pladser med de mange nye medlemmer – det er lige før, der mangler stole.
Der organiseres
kageindkøb, hvor alle skal bidrage - men det er godt nok ikke min spidskompetence – det minder mig om min tid i Børneværnet og Tårnby kommune, hvor det også var in med kagekasser.
Jeg sir’ dig, det
var et mareridt, når det blev min tur! Jeg kan altså ikke overskue, hvor meget kage, der skal til 60 personer, eller hvor mange radiser og vindruer, der skal på julefrokostbordet – nej, mig har de ikke været heldige med.
Til gengæld har vi været enormt heldige med de nye medlemmer - mændene bager selv, og Svends opskrift på honningkager er efterspurgt. Og selv
jeg måtte overgive mig, da Bisballe havde bagt krydderkage, det var virkelig et scoop. De kan godt måle sig med Hanne og Lena, som også er suveræne ud i bagekunsten.
For det tredje er der en MADKLUB. Her er de virkelig fremme i ligestillingsskoene, for det er mændene, der står for det, holdvis. Sidst var Thorsen styrmand for nogle af de nye, og han havde virkelig sved på panden,
men jeg sir’ dig Gitte, det blev en kæmpe succes. Anders havde været i Norge og fange hvalkød, så det var virkelig gourmét mad. Selv Lippert var imponeret.
Vi har godt nok været heldige med det nye hold –
ja, der er også Anne Mette, hun har vundet konkurrence i borddækning, det sætter bare feststemningen i vejret.
For det fjerde er der en VINKLUB
– det er lige min smag. Jeg blev bare lidt sur på ham Bent, for han flyttede vinsmagningen i sommer til jeg var taget afsted i sommerhus - det var altså tarveligt, for jeg havde sådan glædet mig.
For det femte er der MOTIONSKLUBBEN. Om vinteren er der et vandrehold, hvor jeg kommer for at gå. Der er også et rigtigt fitness lokale med romaskiner.
Som noget nyt
har bestyrelsen arrangeret holdkonkurrencer i vinterroning, så med-lemmerne kan vedligeholde deres konkurrencegen - det er altså godt fundet på, Gitte. Man kan også tage idrætsmærke og få diplom - og jeg som troede,
at det kun var i folkeskolen, man kunne tage idrætsmærker!
Der er også konkurrence om at have roet flest km. - både på herre og
damesiden. Og det er der virkelig mange, der går rigtig højt op i. Jeg sir’ dig, Gitte, nogle er godt nok modige - de tager ud for at score km., selvom det blæser en halv pelikan.
Jeg var godt nok glad for, at jeg blev
hjemme den dag i oktober, for tænk, hvis jeg var kommet ud i en 2’er, og vi røg på stenene, ligesom dengang, jeg startede som kanin.- Det var godt nok synd for Finn Hansen og dem, som skulle trække os hjem.
Ninna var godt
knotten over, at vi ikke roede med, men hun kunne jo ikke se, at den ene kanin var røget af sædet! Nej, mig har de altså ikke været heldige med.
Den sjette klub er SELSKABSFORENINGEN. Festerne er bare suveræne, der er fødselsdagsfester, fastelavnsfest, Sct. Hans fest, kanindåb, pølsegilder, julegløg, nytårschampagne mv. – ingen anledning til en god
fest forsømmes – det er bare så hyggeligt.- Og stemningen er i top. Det sørger festudvalgene og vores egne musikere for.
Vi har både en huspoet og harmonikaspiller og en på kee-bord, så der er sang
og dans og rigeligt med øl og vin. Jeg har i øvrigt tænkt på, om det ikke burde stå i klubbens vedtægter, at det frarådes at cykle hjem fra festerne.
Nå, jeg kunne blive ved, men må hellere slutte nu, så jeg ikke kommer for sent til den traditionsrige julefrokost i roklubben.
Du ønskes rigtig glædelig jul og godt nytår. Mange kærlige ro-hilsener fra Joanna