Opdateret 5. august 2018
Tekst og foto: Alex Vestergaard
Den årlige rotur i SAS roklubben var som sædvanlig en strålende
tur, selvom turen på et tidspunkt blev lige lovlig strålende. Dog var temperaturen fin, så det klarede vi også.
På
et tidspunkt var tordenvejret tilsyneladende tæt på, så vi i bådene gik i ly under broerne, i det omfang det var muligt.
Den båd der havde søgt ly under cirkelbroen måtte opgive lyet pga en
turistbåd, der ville igennem, og de måtte ro ned under Langebro, hvor vi var 2 både, der allerede havde søgt ly.
Regnen stilnede igen af, og vi roede videre ind i bugten ved "Ålborg Universitet". Her fik vi et indtryk at hele den nye bydel, der er vokset op med kanaler imellem flere af husblokkene. Det så fint ud, men jeg synes de også her bygger alt for tæt, men man kan jo altid senere rive hver anden boligblok ned!
Efter det sædvanlige med rengøring og aftørring af både, bad osv, placerede vi os uden for og inde i SAS klubhuset, hvor vi spiste vor medbragte mad.
En vellykket ro-dag i Københavns Havn.
Medlemmer fra Roklubben SAS kommer onsdag den 29. august på genbesøg hos os og ror med os på tur.