Fra en ny styrmands første kaproning

Opdateret 17. september 2018

Af Elsebeth Wehage

Foto: Freddy Bregendahl

Jeg fik en opringning fra Bjarne Knudsen: ”Kan du være styrmand ved ro regattaen for de 70+ årige?”.

Jeg sagde ja uden et kny men tænkte: ”Det må da være en fejltagelse, at fire garvede stridsmænd vil bruge en fuldstændig urutineret styrmand”!

Holdet skulle bestå af Finn Andersen, Bjarne Knudsen, Benny Nielsen og Peter Nørup - et skræmmende hold - samt undertegnede (muligvis også skræmmende, på anden vis).

Kort efter ringede han igen og nu skulle han bruge en roer i 60+ klassen med Jytte, Ole, Pelle og Kurt Nielsen. Det havde jeg lidt nemmere ved at forholde mig til, da jeg prøvede det sidste år som ”kanin".

For resten ville han også lige vide, om jeg kunne være med til at ro båden til SAS og hjem igen. Joh da!, når man rækker en hvis mand en lillefinger, så..😰😊.

Lidt træning som styrmand fik jeg jo så inden kaproningen.

Jeg var grumme glad for at have Finn Andersen som stroke og vejleder, for det er ingen spøg at styre i Københavns havn, skal jeg hilse at sige til dem, der ikke har prøvet det.

På trods af Finns imponerende erfaring, lykkedes det at styre os ind i militært område. Gud ske lov var der hverken kongeskib eller soldater, så vi gled ubemærket ud igen. Pyh ha! Det ku’ ha været sidste gang I så os.

Dagen oprandt og jeg var lettere trykket ved det store ansvar. Tænk om jeg blev skyld i, at det gik helt i fisk! Dog blev jeg igen kyndigt ledt på rette spor af Finn, så vi fik det korrekte udgangspunkt for starten.

Så lå vi der!så parate som man overhovedet kan blive. Mit blik var stift rettet mod det røde startflag og det lykkedes mig at råbe ”ro” i samme sekund det røde flag røg ned🚩.

Vi fik en – bogstavelig talt- flyvende start og som den urutinerede styrmand jeg er, ku jeg slet ikke styre min begejstring, så selvom Benny råbte: ”hold kæft, vi ror", så ku han ikke stoppe mit mundtøj og heldigvis heller ikke sine egne ro tag.

Holdet roede, som var de FØDT i 70’erne og ikke VAR 70+.

Jeg havde fået besked på at sige, når vi manglede 50 meter og sandelig om det ikke lykkedes mig at finde det udpegede punkt, selvom holdet bagefter mente, der måtte ha' været meget længere til mål.

Det var dog bare et udtryk for deres benovelse over, at have roet så imponerende hurtigt👍. Jeg mener vi vandt med godt to bådlængder – en herlig fornemmelse.

Også i 60+ blev vi nr.1 (altså regnet bagfra) 😝, det laver vi sikkert om på næste år, hvor vi selvfølgelig bliver flere hold. Husk, det er en både sjov og spændende oplevelse uanset resultatet.

Med glade ro hilsener Elsebeth.