Tekst og Foto: Preben L. webredaktør-2
Stor aktivitet i køkkenet
Så er vi klar......hvor bliver maden af?
Den 6 november blev der afholdt den årlige fødselsdagsfest for de roere der har rundet el. halvrundet i året 2024.
46 friske roere havde meldt deres ankomst til festen, men desværre var der et par frafald.
Hele tolv roere blev fejret, de kvitterede så til gengæld med punch til velkomstdrink, som Pelle lavede, efterfulgt af en dejlig tre retters menu, bestående af forret kartoffel/porer suppe, hovedretten krondyrkølle med hasselbagte kartofler samt waldorfsalat og en dejlig æblekage til dessert. Hertil var der vin, øl, vand og madeira i uhæmmede mængder. Afsluttende med kaffe og chokolade
Desværre havde Preben A. der stod for ølbrygningen, smagt på øllet under transporten, så der var lidt svind i den ene fustage, men så længe han brygger så godt øl er det ham vel ondt🍺🤣
Det var en fantastisk middag, alt var virkeligt velsmagende, kødet var så mørt at det smeltede på tungen. Det var en meget populær menu iflg. gæsterne.
Kæmpe tak til de tolv bidragsydere: Anne Mette Rasmussen, Inger-Lise Jønsson, Mary Andersen, Lis Højsteen, Bjarne Bisballe, Bent Elkjær, Bjarne Bo Petersen, Carsten Bang Jensen, Kurt Nielsen, Pelle Janderup, Preben Henningsen og sidst, men bestemt ikke mindst Preben Andersen.
Traditionen tro blev der sunget, Benny havde skrevet hele to sange om hvor hårdt vi roere har det, det var nu ganske fornøjeligt, godt gået Benny💪👍
Finn Andersen sørgede også denne gang for at vi havde hyggeligt musik under middagen, selvom det til tider, kunne være svært at overdøve de højt talende gæster. Tusind tak Finn🎹
Nogen....har vist drillet Mogens
Mogens har serveret for Lis - lidt fedtet
Som aften skred frem var der en enkelt gæst det fik lidt problemer med at styre sine arme, det resulterede i at der blev væltet en karaffel med vin....det er nu hvad der kan ske.
For ikke at røbe personens navn vil jeg foreslå et pseudonym, nemlig "Vælte Bent"
Men det stoppede ikke her for en anden gæst, blev også ramt af spritigitis......hans briller blev væk🤓 han skal også være anonym, så derfor vil jeg kalde ham "Carsten brilleløs"
Og minsandten om det ikke blev "alle gode gange tre" da en tredje gæst syntes han skulle tage en andens briller med hjem, han skal selvfølgelig også være anonym, så jeg vil kalde ham "Bisbrille"
Der er noget der tyder på at Pelle havde lavet punchen lidt for kraftig.
Vild med dans - vi har vores egne aspiranter
Bare der nu er nok, de spiser meget de roere - tænker Lis
Alt i alt en rigtig hyggelig fest med masser godt humør, stor tak til arrangørerne, vi glæder os allerede til næste år.
Så sidder de her igen "Den hårde kerne" dem der ikke vil hjem