Opdateret 12. december 2021
Tekst og foto: Mogens Voigts, webredaktør
Onsdag den 8. december var der kaldt til julefrokost hos Ældreroerne, en julefrokost, der kom til at bære præg af den igangværende Corona pandemi med en ny variant, som tilsyneladende var mere smitsom en de tidligere kendte.
Der var flere forståelige afbud til festen, men 37 medlemmer var besluttet på, at julefrokosten skulle gennemføres med de nødvendige forsigtighedsforanstaltninger, som Sundhedsstyrelsen havde anbefalet.
Som noget nyt havde bestyrelsen besluttet, at det meste mad skulle bestilles udefra således, at ikke så mange skulle impliceres i opgaven med at lave mad, og næstformand, Sven havde påtaget sig opgaven at bestille
mad og anrette den, heldigvis sammen med andre, der stillede sig beredvilligt til rådighed med anretningerne.
Heldigvis for det for Sven, for som eftermiddagen
skred frem, så han mere og mere stresset ud med alt det arbejde, men sluttede dog af med et stort smil til alle.
Stor tak til Sven
Spisningen gik i gang, og de mange forskellige sponsorerede flasker snaps blev fordelt på bordene, ikke helt ligeligt, men der var vist nok til alle. Alle andre former for drikkevarer var for egen regning, og det gav ingen problemer.
Finn Andersen havde igen fået opgaven at underholde med musik på sit hammondorgel, og som sædvanlig gjorde han det godt, men som han flere gange sagde til mig, der er ikke den stemning, som der plejer at være.
Benny Nielsen havde igen til lejligheden lavet nogle
sange, og med sin harmonika slog han tonen an, og ja, der blev da sunget med, men igen ikke med samme valmue, som der plejer.
Benny prøvede igen med en anden
sang, men med samme resultat, nedsat valmue, medlemmerne havde åbenbart taget anbefalingerne til sig, om ikke at synge for højt.
Spisningen fortsatte med ris alamente Ala Pelle Jandrup, og samtalerne ved bordene blev dog lidt højere, men slet ikke på samme måde som ved tidligere julefrokoster.
Jeg
sad ved siden af Finn under spisningen, og han kunne fortsat konstatere, at stemningen var lidt flad.
Hvad hvis nu du spillede noget dansemusik foreslog jeg, jeg
tror ikke det hjælper sagde han, men jeg kan da godt prøve at se, om der kommer nogle dansende på gulvet.
Dansemusikken gik i gang, og intet skete,
anbefalingerne om ikke at komme for tæt på hinanden blev åbenbart taget alvorligt, så Finn gav op og pakkede sammen.
Det var sgu mærkeligt
set i lyset af, at dansegulvet ved andre julefrokoster plejede at være helt fuldt, når Finn spillede sin glade dansemusik, men forholdene var åbenbart ikke til det.
Kaffen kom på bordet, og allerede ved 16. tiden begyndte de første at bryde op, det understregede nok den mistanke vi havde om, at Corona pandemien havde sin indvirkning på denne fest.
Håber, at den næste fest bliver noget mere festlig, ellers kan vi da lige så godt flytte på plejehjem.
Tak til dem, der påtog sig arrangøropgaverne, og tak til deltagerne, der trods alt deltog og prøvede at være festlige.
Flere foto herunder: