Foto: Carlo B. & Preben L

Tekst: Preben Larsen

Tekst: Carlo Boldrdeel

Stor succes med tøndeslagning

hos Øresunds Ældreroerne.

Den 7. februar kl. 11 mødtes vi, stærke kvinder og mænd, til en dyst i tøndeslagning.

Første omgang gjalt kvindernes tønde. Forventningsfuldt stille de mange kvinder op i én række, og tøndebestyrer Ole tjekkede både tønde og køller.

Mændene dannede kødrand i kulden og heppede lystigt for hvert slag kvinderne slog. Der blev gået til stålet. Først én pind rykket 4 mm. Dernæst pind to 3 mm og pind tre 2 mm. Der gik et gys gennem deltagere og tilskuere da Bente forestillede sig at tønden var Freddy, slog til og ….knækkede køllen. Ny kølle og små i slaget forblev kvinderne. Vi mænd begyndte at fryse, trippede lidt fra fod til fod for at holde varmen, og kedsomheden sneg sig ind på os så meget, at vi efter en halv time overvejede en frokost og lidt varme ved brændeovnen.

Så skete der noget! Lis blev utålmodig og beordrede at mændene stillede op med nogle ordentlige køller. Hendes bøn blev hørt.

Allan og tømrer Per stillede kort efter med et par ordentlige køller med håndtag. Det hjalp og skabte både liv og optimisme hos kvinderne.

Herefter gik det tjept. Ole, som i mellemtiden var halvt frosset til, kom på hårdt arbejde.

Elin nåede frem til tønden med køllen i hånden lettere udmattet. Hun mobiliserede de sidste kræfter, tænkte på sin mand, og knaldede tønden så både top og bund faldt til jorden med et brag, og karamellerne fløj omkring. Et bræt tilbage, men hvilket!

Et inferno af slag fulgte efter fornyet energi. Ole måtte strække sig op til taget flere gange for at hente den vilde pind. Nu var der gået en time. Hvor var mændene blevet af? De sad indenfor kuldslåede og betragtede dramaet gennem de store panoramavinduer.

Pludselig tog dramaet en uventet drejning. Efter flere små tjats, svingede Annelise behændigt køllen med en let hånd, og svupti smuttede den sidste pind yndefuldt af snoren, og Kattekongen Annelise kunne sole sig i menneskehavet.

Endelig, endelig blev det mændenes tur. Gennemvarme af pejsens udstråling og fuld af kampmod og dampende mandekroppe, tog vi med et fast greb køllen i hånden og svingede den lystigt mod den buttede tønde.

Få slag senere, og halvdelen af mændene havde knaldet tønden en på goddagen, pustede Bjarne Bo sig op og brusede frem mod tønden som en torero der kæmper mod tyren.

Smakkodak sagde det, og tønden skælvede og gav efter med et ordentlig brag! Der stod vi, den anden halvdel af rækken, og tænkte lidt lamslået på om vi overhovedet ville nå at formøble vore energi til bare ét slag inden hele det store drama var afgjort. Af to pinde tilbage blev den ene hurtigt ekspederet et vist sted hen, mens den sidste krævede snedighed, veltilrettelagt teknisk forberedelse og et angreb fra højre flanke. Ud af mængden som en fugl Fønix steg han. Han kom, han så, han sejrede. Med et veltilrettelagt slag fejede Finn pinden af snoren, og Kattekongen blandt mændene kunne bade sin succes i rofolkets hyldest.

Herefter skålede vi og hyldede både Kattekongerne Annelise og Finn og Bundekongerne Elin og Bjarne Bo med kroning og gaver overrakt af romeistro Kurt, og rofolket blev i dagens anledning beværtet med kaffe og fastelavnsboller.

Hvilken dag! 🎂🇩🇰

Kh Carlo.