Tekst og foto: Preben Larsen


Så blev det endelig den første rodag, det har vi ventet på hele vinteren.

Desværre var vejret ikke det bedste kun sølle 5 grader og en let vind, men alligevel var der 15 friske roere der tog en tur på Øresund. Mod "hullet" det gik i raskt tempo.

Klubbens nye styrmænd fik også mulighed for at afprøve deres nye uddannelse, og da nu alle bådene kom sikkert tilbage til roklubben, må vi hellere sende en stor tak til vores dygtige indstruktører.




Her er beviset for at "ligestillingen" ikke er slået helt igennem.....

Årets første rodag

Da alle var kommet godt i land og havde fået et godt varmt bad, blev der traditionen tro serveret "Sild og Snaps" 

Preben A. og det flittige køkkenteam havde sørget for et fantastisk sildebord, som vi alle nød med stor velbehag.

En dejlig dag med masser glade roere - det bliver ikke bedre.