Flere store dramaer under den store ro konkurrence

Tekst og foto: Mogens Voigts, webredaktør

Onsdag den 13. september var der indbudt til ro konkurrence i Lagunen, en konkurrence, som 15 aktive roere havde tilmelde sig til.

Overdommer, Christian Søe havde lavet en plan for hele afviklingen af konkurrencen, og første del var at lave en lodtrækning om fordelingen af holdene og bådene.
Der var på forhånd udpeget ”kvindelige” styrmænd, men da den ene måtte melde afbud grundet en skade, blev en anden ikke ”kvindelig” udpeget.

Lodtrækningens udfald blev således, at:
Båd nr. 1: ”Drogden” med Kurt Nielsen som styrmand, øvrige Ivar Christensen, Bjarne Bisballe, Bjarne Petersen og Preben Andersen.
Båd nr. 2: ”Flinterenden II” med Elsebeth Wehage som styrperson, øvrige Lena Truelsen, Peter Nørup, Carsten Bang Jensen og Ditlev Weih
Båd nr. 3: ”Øresund” med Hanne Kierkegaard som styrperson, øvrige Anne Mette Rasmussen, Ole Olesen, Carlo Boldreel og Benny Nielsen.

Hele konkurrencen er beskrevet som jeg opfattede den, og min opfattelse kan jo være lidt forskellig fra andres opfattelser, og som de informationer jeg fik fra de forskellige både.

Bådene blev sat i vandet, og roede til startstedet i ”Lagunen” og underdommer, mig, stod klar til at starte bådene.
Alle kom næsten flot på plads, jeg råbte til bådene ”til roning klar” fløjtede og viftede med et standerflag, og der blev trukket af al kraft i årene så skumsprøjtet stod efter bådene, men hvad nu?

Båd nummer 3 roede i østlig retning i stedet for lige ud som de 2 andre, og styrede direkte mod stenmolen i den modsatte side af ”Lagunen”
Det så noget mærkværdigt ud, og noget måtte være gået galt, eller måske havde man indset, at de ikke kunne vidne, og i stedet ville se lidt nærmere på stenmolen.
Det måtte kræve en forklaring senere.

De 2 øvrige både fortsatte for fuld kraft mod overdommeren, 750 meter længere fremme, besætningen i båd nr. 1 mente efterfølgende, at båd nr. 2 havde tyvstartet, og det var derfor de var kommet lidt bagud, men de halede ifølge dem selv kraftigt ind på båd 2, men så mistede man pusten i båden, og måtte konstatere, at båd nr. 2 løb med sejren, 45 cm foran båd nr. 1.

Dommerduoen vendte hjemad og ventede spændt på, hvad der var sket med båd nr. 2 og hvordan hjemturen for de 2 øvrige både var forløbet, og igen blev der berettet om et stort drama.

Vinderbåden valgte at ro hjem uden om ”Lagunen” og pludselig befandt båden sig inden for det indhegnede område, der reserveret undervands- og konkurrence svømmere, og båden nærmede sig med stor fart en svømmer, der lige netop undgik at blive ramt.
Vi er kommet ind i et lukket område råbte besætningen til styrpersonen, Elsebeth der råbte: Jeg har ikke set det, og jeg kan næsten ikke se, for jeg glemte at gå på toilettet inden afgang, og jeg har vand i øjnene.

Denne beregning har jeg naturligvis ikke overværet, men fået fortalt af besætningen, så dem må vel være sandfærdig.

Da båd nr. 3 var kommet i land, fik vi en forklaring på, hvorfor man var fortsat østpå frem for at følge de 2 andre både.
Styrperson, Hanne forklarede, at da de startede konkurrencen med kraftige åretag, kunne hun pludselig ikke styre, og båden fortsatte lige mod den modsatte bred af ”Lagunen”
Roret havde sat sig på tværs af båden og kunne ikke drejes.
Hun orienterede de øvrige i båden om problemet, og man valgte at ro helt over til et sted, hvor man kunne sætte Benny i land for at se, hvad der var galt med roret.

Det viste sig, at det nederste ”øje” på roret var drejet så meget, at roret var delvis faldet af og havde låst sig fast.
Man måtte derfor ro hjem uden ror, og Hanne måtte hele vejen kommandere: Ro til styr- eller bagbord, men hjem kom de.

Inden man skulle nyde de veltillavede pølser og pølsebrød var der præmieoverrækkelse, nogle var glade og stolte, nogle var skuffede, og nogle var glade for at modtage en trøstpræmie, men alt forløb helt efter planen, og tak til overdommeren for den godt planlagte konkurrence.

Efter pølsegildet på forpladsen var der kaffe og kage i klublokalet, hvor vi kunne nyde Bjarnes rigtig flotte og velsmagende hjemmebagte kage.

Igen kan vi konstatere, at al logistik i klubben fungerer som den skal, og alle skal have en stor tak for deres forskellige indsatser til gavn og glæde for alle medlemmerne.