Sommerfest 2024

Tekst og foto: Mogens Voigts,
webredaktør-1

Onsdag den 31. juli havde det nyvalgte festudvalg kaldt til sommerfest i klublokalerne. Over 40 medlemmer havde meldt sig til festen, og det skulle vise sig, at det blev en formidabel fest med rigtig god mad, fællessang og indlagt konkurrence.

Inden festen var der naturligvis mange medlemmer, der ville ud og ro i det gode vejr, og samle appetit til den spændende fest.

Lena, Bent og Benny skulle ud i en ”toer” og glade skubbede de bådvognen mod havnen.

2 både var kommet i havnen inden nævnte toer, og medens de gjorde klar til at sætte båden i vandet opdagede Lena, at hun havde glemt at tage sko på.

Jeg løber lige ind efter sko, sagde Lena. Ingen problem råbte Benny, jeg er jo langtursstyrmand, så jeg skal nok sætte båden i vandet medens vi venter.

Som sagt som gjort. Benny skubbede sammen med Bent bådvognen ned mod vandet, men hvad de ikke opdagede var, at de skubbede bådvognen med bådens stævn først ned i vandet.
Det er jo ikke normalt, agterstavnen kommer jo altid først ned i vandet.

For sent opdagede Benny og Bent fejlen, fanglinen blev sluppet, og så forsøgte man at hive bådvognen op igen, men bagtil er der jo ingen fangline.
Man bøvlede med at hive bådvognen op uden fangline, medens de andre medlemmer i bådene så forundrede på.
Benny og Bent måtte kæmpe hårdt for at få bådvognen op, men hvad de ikke opdagede var, at båden langsomt gled ud i vandet, og fortsatte ud i havnen mod molen med motorbådene.

Lena kom løbende tilbage og råbte, jeg hopper i vandet for at fange båden.
Fantastisk råbte Bent, men skal du ikke have tøjet af, vi skal jo ro bagefter. Tag hellere det hele af, så du ikke bliver våd, råbte Bent medens han slikkede sig om munden.

Lena smed alt tøjet, og som hun sagde bagefter: Jeg er jo vant at bade nøgen om morgenen i havnen, så hvis nogen ikke kan tåle synet, kan de jo bare kigge den anden vej.

Der var overhovedet ingen der kiggede den anden vej.

Lena sprang i, svømmede ud til båden, tog fanglinen i munden og svømmede mod land, og de mange tililende mænd hjalp med at få båden ind til kajen.
Imedens var det lykkedes Benny og Bent at få bådvognen på land, lidt røde i hovedet.

De 2 både der allerede var i vandet havde jo set hele opvisningen, og samtidig tabt deres orientering, så da de roede videre, hang deres fangliner fast i hinandens både, og de måtte lægge til kaj længere fremme for at få dem frigjort for at komme videre.
Nu var stilen ligesom lagt til sommerfesten, og der var i hvert fald allerede meget at snakke om.

Medlemmerne var efterhånden mødt frem og havde sat sig i solen uden foran klubhuset.
Der var allerede høj stemning, og den blev ikke mindre, da festudvalget bød på champagne og forklarede, at nu var det tid til at finde på plads.

Men igen hoppede kæden af. Borddækker holdet havde vanen tro udformet forskellige figurer, der fortalte om, hvilket bord man skulle sidde ved, og hvem man skulle sidde ved siden af.
Det lykkedes dog, og medlemmerne kunne sætte sig til bors ved de 5 fantastiske flotte dækkede borde.
Stor ros til borddækker holdet.

Festudvalget bød velkommen og præsenterede dagens menu.

Forret: Rejer og Asparges på en bund af hjertesalat og med hollandaisesovs på toppen. Pyntet med cherrytomat og dild.

Hovedret: Ribeye med soya marineret perleløg - salt bagte kartofler - cherrytomater vendt i olivenolie og toppet med ricotta samt basilikum dertil hjemmelavet Bearnaise sovs
Dessert: 3 slags is med Jorbær

Hertil vine ad libitum.
Især sidstnævnte skabte stor jubel.

Så gik festen i gang på vanlig vis.
Der blev spist, spillet op til sang, råbt og hylet, og alt var som det plejer.
Udefra kommende ville tro, hvis de kom forbi, at det var en studenterfest, men vores alder taget i betragtning kunne det nok ikke være det.

Vanen tro havde Benny komponeret nogle sange, flere gamle sange var fundet frem, og alle skrålede med på sangene og morede sig.
Igen godt vi har Benny og Finn til at spille musik for os.

Under spisningen havde festudvalget lavet en lille konkurrence, hvor vi skulle gætte forskellige ting, der var til rådighed i bådhallen.
Én af klubbens ældre medlemmer, Freddy, som jo har sin daglige gang i bådhallen, var den heldige, måske dygtige vinder af konkurrencen, og han kan nu invitere sin hustru Bente på en middag.

Stemningen steg og steg, og forfatteren mente, at det var tid til at takke festudvalget, borddækker holdet og musikerne for deres store indsats, og samtidig tage et velliggende foto af alle.
Hele salen klappede, råbte og hylede med ordene: Genvalg – genvalg – genvalg.

Tak for et flot arrangement.