Langturs styrmands- kursus


Tekst og foto: Benny Nielsen


Anders Kristensen havde i lang tid talt om styrmand på langtur, da han hvert år tager på tur til Grækenland, sammen med nogle venner.
Han må have nogle gode evner til at overtale, for han endte med at lægge sig på knæ og tigge mig om, jeg ville gøre ham følgeskab til et kursus som langturs styrmand.

 

Jeg har ikke siddet på skolebænken siden jeg gik ud af tiende klasse, og senere brugt mit arbejdsliv som maler.




Alle ved jo hvordan opløsningsmidler sætter sine spor, så jeg havde ikke på forhånd de store tanker om, hvordan jeg skulle komme igennem det materiale kurset omfattede.
Jeg var nu ikke i tvivl om, at jeg nok skulle gennemføre kurset, da jeg flere gange har fået at vide af medlemmerne, at jeg nok er den dygtigste styrmand i klubben.


Anders fik os meldt til med bestyrelsens opbakning, og på mail fik vi programmet tilsendt.
Kurset skulle foregå i Rungsted roklub over en weekend. Lørdag start kl. 8- 21.30 søndag 8- 16. Forplejning var i tiptop, og vanen tro holdt vi os ikke tilbage, når der blev budt madvarer.

 

Der var 20 deltager på skolebænken, og fire undervisere.

Jeg var glad for, at jeg havde lånt Mettes kursushæfte samt kompas, så jeg lang tid i forvejen havde gennemlæst søfartsregler, afmærkninger, lys, m.m.

 

Koncentrationen var på plads hele weekenden, som sluttede med prøver på vores hukommelse, hvilke viste sig, at der ikke var nogen ”huller” i vores.


Vi fik kursusbevis med hjem som bestået, dog ikke med hue, men tilfreds med, at vi stadig kan noget.